Til organisationer, ledere, teams, faglige miljøer og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at blive inspireret
af metakognitiv terapi
Foredrag og workshops
Jeg har mange års erfaring med at undervise, og elsker det.
Jeg har tidligere arbejdet som mellemleder i Forsvaret, hvor undervisning var en stor del af min hverdag. Som psykolog har jeg gennem mange år formidlet i forskellige sammenhænge, og også haft mange gruppeterapiforløb. Udover at lave terapi arbejder jeg også som ekstern lektor ved en stor international uddannelsesinstitution i København, hvor jeg underviser bachelorstuderende fra Nordamerika i psykologi.
Mit specialeområde er metakognitiv terapi. Jeg har taget den højeste efteruddannelse (Level 1 + 2) ved MCT-Institute® drevet af prof. Adrian Wells, og sidder også i bestyrelsen for MCT-Institute® Danmark.
Jeg skræddersyer altid undervisningen til den enkelte organisation og målgruppe. Det kan være et generelt introduktionsforedrag til metakognitiv terapi, en konkret workshop om hvordan tilgangen kan bruges i ledelse, eller et længere forløb tilpasset jeres faglige kontekst.
Eksempler på oplæg:
Generel introduktion til metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi og ledelse: Hvordan ledere kan drage inspiration af MCT
At håndtere bekymringer og grublerier, der fylder i arbejdslivet
Hvordan fagpersoner og organisationer kan drage inspiration af metoden i deres eget arbejde
Et konkret eksempel:
Jeg har tidligere været ude og holde et oplæg for en gruppe studievejledere, hvor de fik en introduktion til den metakognitive tilgang, og lærte hvordan de kunne støtte deres studerende ud fra et metakognitivt perspektiv, særligt i pressede eksamensperioder. Vi zoomede ind på konkrete eksempler fra deres hverdag og talte om, hvordan de kunne lade sig inspirere af den metakognitive tilgang i deres rolle som studievejledere.
Praktisk
Jeg tilbyder skræddersyede foredrag og workshops på dansk og engelsk.
Det kan enten foregå online eller fysisk, hvor jeg kommer ud til jer.
Format og længde tilpasses jeres behov.
Pris tilrettelægges efter opgavens omfang og målgruppe.
Læs mere her →Ønsker I et skræddersyet oplæg eller en workshop?
Skriv til mig med et par linjer om jeres organisation, og hvad I leder efter, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Jeg glæder mig til at undervise hos jer.